Are athletes really getting faster, better, stronger? | David Epstein

Are athletes really getting faster, better, stronger? | David Epstein

SUBTITLE'S INFO:

Language: Danish

Type: Human

Number of phrases: 401

Number of words: 2617

Number of symbols: 12936

DOWNLOAD SUBTITLES:

DOWNLOAD AUDIO AND VIDEO:

SUBTITLES:

Subtitles prepared by human
00:00
Translator: Simon Bugge Jensen Reviewer: Anders Finn Jørgensen Det olympiske motto er "Citius, Altius, Fortius." Hurtigere, højere, stærkere. Og atleter har opfyldt dette motto. Hastigt. Vinderen af marathon ved OL i 2012 løb det på to timer og otte minutter. Havde han løbet mod vinderen af marathon ved OL i 1904, ville han have vundet med næsten halvanden time. Vi har alle sammen den fornemmelse, at vi på en eller anden måde bare bliver bedre som menneskelig race, at vi uundgåeligt udvikler os, men det er ikke fordi vi har udviklet os til en ny race på et århundrede. Så hvad er det, der sker? Jeg vil sætte fokus på, hvad der i virkeligheden er skyld i dette spring i den atletiske udvikling. I 1936 havde Jesse Owens verdensrekorden på 100 meter-distancen. Havde Jesse Owens løbet sidste år på 100-meteren ved VM ville Owens stadig have haft over 4 meter tilbage, da Usain Bolt krydsede målstregen.
01:07
Det er meget i en sprinters verden. For at give jer en fornemmelse af, hvor meget det er, vil jeg vise jer et eksempel udtænkt af sports videnskabsmanden Ross Tucker Forestil jer stadionet sidste år ved 100 meter-løbet ved VM i atletik: tusinder af fans holder vejret i spænding for at se Usain Bolt, den hurtigste mand i historien; kameraerne blitzer, da de ni hurtigste mænd i verden gør sig klar i startblokkene Og jeg vil have, at i skal forestille jer, at Jesse Owens er med i det løb. Luk jeres øjne nu et øjeblik og forestil jer det løb. Bang! Startskudet lyder. En amerikansk sprinter lægger sig i front Usain begynder at indhente ham. Usain Bolt passerer ham og da løberne nærmer sig afslutningen vil i høre et bip, når hver løber passerer stregen. (Bipper) Det er hele afslutningen på løbet. I kan åbne jeres øjne nu. Det første bip var Usain Bolt Det sidste bip var Jesse Owens. Lyt til det igen. (Bipper) Når man tænker på det på den måde, er der ikke særlig stor forskel, vel? Og husk så på, at Usain Bolt startede
02:08
ved at komme flyvende ud af en startblok hen ad et speciallavet underlag designet til, at han kunne bevæge sig så hurtigt som menneskeligt muligt. Omvendt løb Jesse Owens på cinders, lavet af aske fra brændt træ og det bløde underlag stjal langt mere energi fra hans ben, mens han løb. I stedet for startblokke havde Jesse Owens en lille haveskovl som han brugte til at grave huller i cinders-underlaget til at starte fra. En biomekanisk analyse af hastigheden fra Owens' led viser, at havde han løbet på det samme underlag som Bolt, ville han ikke have været over 4 meter efter ham, men derimod indenfor et skridt. I stedet for det sidste bip ville Owens have været det andet bip. Lyt til det igen. (Bipper) Det er den forskel løbeunderlags-teknologien har medført, og har gjort det overalt i løbe-verdenen. Forestil jer et længere løb. I 1954 blev Sir Roger Bannister den første mand til at løbe under fire minutter på en mile. Nutildags gør college studerende det hvert år.
03:08
Og i sjældne tilfælde kan en gymnasieelev også gøre det. Ved udgangen af sidste år havde 1314 mænd løbet under fire minutter på en mile, men ligesom Jesse Owens løb Sir Roger Bannister på blødt cinders, der stjal langt mere energi fra hans ben i forhold til nutidens syntetiske underlag. Jeg konsulterede derfor eksperter i biomekanik, for at finde ud af, hvor meget langsommere det er at løbe på cinders i forhold til et syntetisk underlag og der var enighed om, at det er halvanden procent langsommere. Så hvis man fratrækker halvanden procents hastighed for alle, der løb en mile på under fire minutter på et syntetisk underlag, sker dette. Så er der kun 530 tilbage. Hvis man ser på det fra det perspektiv har mindre end ti mand pr. år løbet under fire minutter på en mile siden Sir Roger Bannister Nuvel, 530 er meget mere end 1, og det skyldes til dels, at der er mange flere der løber i dag og at de træner mere intelligent. Selv collegestuderende har en professionel tilgang til deres træning sammenlignet med Sir Roger Bannister, der trænede 45 minutter af gangen, når han udeblev fra gynækologi-undervisningen på medicin-studiet Og den udøver der vandt marathon-løbet ved OL i 1904
04:10
på tre en halv time, drak rottegift og cognac mens han løb. Det var hans forestilling om et præstationsfremmende stof. (Latter) Atleter er sidenhen åbenlyst blevet klogere i forhold til præstationsfremmende stoffer og det har til tider haft en betydning i visse sportsgrene, men teknologi har derimod skabt en forskel i alle sportsgrene, fra hurtigere ski til lettere sko. Tag f.eks. svømmerekorden i 100 meter fri. Den rekord er konstant faldende, men udviklingen er kendetegnet ved nogle markante fald. Det første fald, i 1956, skyldes introduktionen af saltovendingen. I stedet for at stoppe og vende sig, kunne svømmerne nu slå en kolbøtte under vandet og komme af sted igen med det samme i den modsatte retning. Det andet fald skyldes introduktion af afløb i siderne af bassinet, der tillader vandet at løbe fra i stedet for at skabe turbulens, der hæmmer svømmerne. Dette sidste fald skyldes introduktionen af af lav-friktions svømmedragter, der dækker hele kroppen. På tværs af sportsgrene har teknologi ændret på præstationer. I 1972 satte Eddy Merckx rekorden
05:12
for den længste distance cyklet på en time ved at cykle 49.431 meter Den rekord blev ved med at blive forbedret i takt med cyklerne blev forbedret og blev mere aerodynamiske helt indtil 1996, hvor den blev sat med 56.375 meter, næsten 7 km længere end hvad Merckx cyklede i 1972. Men så i 2000 bestemte den Internationale Cykel Union, at enhver der ville forsøge at erobre den rekord, skulle gøre det med det samme udstyr som Eddy Merckx benyttede i 1972. Hvad er rekorden så i dag? 49.700 meter hele 269 meter længere end Eddy Merckx cyklede for mere end fire årtier siden. Grundlæggende blev den forbedring i perioden skabt på baggrund af teknologi. Dog er teknologi ikke det eneste, der forbedrer atleters præstationer. Selvom vi ikke har udviklet os til en ny race i løbet af et århundrede, så har genmassen i konkurrencesport helt sikkert ændret sig.
06:14
I den sidste halvdel af det 20. århundrede havde fysiske instruktører og trænere den tanke, at en gennemsnitlig kropsbygning var den bedste til alle atletiske udfoldelser: middel højde, middel vægt uanset sportsgren. Og det gav sig udslag sig i atleternes kroppe. I 1920'erne havde den gennemsnitlige højdespringer og den gennemsnitlige kuglestøder nøjagtig samme størrelse. Men man mistede troen på den idé, da idrætsforskere og trænere fandt ud af, at man i stedet for en gennemsnitlig kropsbygning er interesseret i særligt specialiserede kroppe, der passer præcis til de enkelte atletiske discipliner, hvilket medførte, at en form for kunstig udvælgelse tog form, en selv-sortering af kroppe der passer til den enkelte sportsgren, og atleternes kroppe blev mere forskellige fra hinanden. I stedet for at have den samme kropsbygning, som den gennemsnitlige elite-højdespringer, er den gennemsnitlige kuglestøder i dag 6 cm højere og 59 kg tungere. Og dette er sket i hele sportsverdenen. Rent faktisk, hvis man på en højde-til-vægt graf indtegner et datapunkt for to dusin sportsgrene, vil den for den første halvdel af det 20 århundrede se således ud. Der er en vis spredning, men de er nogenlunde grupperet omkring den gennemsnitlige kropsbygning.
07:16
Herefter udfasedes den teori og på samme tidspunkt gav den digitale teknologi - først radio, så TV og siden hen Internet - millioner og i visse tilfælde milliarder af mennesker en mulighed for at overvære elitesports-præstationer. De økonomiske incitamenter samt muligheden for hæder og berømmelse for eliteatleter eksploderede, men det var primært forbeholdt de ypperste præstationer. Det accelererede den kunstige udvælgelse for specialisering af kroppe. Og hvis man indtegner et datapunkt for de samme to dusin sportsgrene i dag, ser det således ud. Atleters kroppe er blevet meget mere forskellige fra hinanden. Og eftersom disse diagrammer ligner de diagrammer, der viser universets udvidelse, med galakserne der spreder sig fra hinanden, har forskerne, der identificerede sammenhængen, kaldt det "The Big Bang for kropsbygninger" I sportsgrene hvor højde er værdsat, som i f.eks. basketball er høje atleter blevet højere. I 1983 underskrev NBA en banebrydende aftale der gjorde spillerne til partnere af ligaen, med ret til en andel af billet-indtægterne og TV-kontrakter. Pludselig , der kunne, være en NBA-spiller ville være det,
08:16
og holdene begyndte at lede rundt om i verden efter kroppe der kunne hjælpe dem med at vinde trofæer. Nærmest over nat fordobledes andelen af mænd i NBA der er mindst 2.13 meter høje til 10 procent. I dag er en ud af 10 spillere i NBA mindst 2.13 høje, men en 2.13 høj mand er utrolig sjælden i den almindelige befolkning - så sjælden, så hvis du kender en amerikansk mand mellem 20 og 40 år som er mindst 2.13 høj, så er der en 17 procent chance for, at han er i NBA lige nu. (Latter) Dvs. find seks mænd der er over 2.13 m høj og en af dem vil være i NBA lige nu. Og dette er ikke det eneste der gør NBA spilleres kroppe unikke. Dette er Leonardo da Vincis "Vitruvianske mand", de ideelle proportioner med en arm-vidde der svarer til højden. Min arm-vidde er nøjagtig lig min højde. Jeres er formentlig også meget tæt på. Men det er den gennemsnitlige NBA-spillers ikke. Den gennemsnitlige NBA-spiller er lige i underkanten af 2 meter, med arme der spænder 2.13 meter. Ikke alene er NBA-spillere enormt høje,
09:17
de er også utroligt lange. Havde Leonardo villet tegne den vitruvianske NBA spiller ville han have haft behov for en rektangel og en ellipse og ikke en cirkel og en firkant. Så i sportsgrene hvor størrelse er værdsat, er store atleter blevet større. Og omvendt, i sportsgrene hvor en lille størrelse er en fordel, er små atleter blevet mindre. Den gennemsnitlige kvindelige elitegymnast er i gennemsnit krympet fra 1.60 meter til 1.45 meter over de sidste 30 år, alt sammen for en bedre kraft-til-vægt ratio og for bedre at kunne dreje i luften. Og mens de store er blevet større og de små er blevet mindre, så er de underlige blevet mere underlige. Den gennemsnitlige længde på underarmen for en vandpolo-spiller i forhold til deres totale armslængde er blevet længere, for at opnå et mere kraftfuldt svirp. Og da de store blev større, de små mindre og de underlige mere underlige. I svømning er den ideelle kropsbygning en lang overkrop og korte ben. Det er som det lange skrog på en kano for at øge hastigheden over vandet. Og det modsatte er en fordel i løb. Her vil du have lange ben og en kort overkrop. Og dette viser sig i atleternes kroppe i dag. Her ser i Michael Phelps,
10:18
den største svømmer i historien, stående ved siden af Hicham El Guerrouj verdensrekord-indehaveren på en mile. Der er 18 cm's forskel i højden på disse to mænd, men pga. deres kropsbygning som hver især er en fordel i deres sportsgrene, bruger de samme størrelse bukser. 18 cm forskel i højden og alligevel har de samme længde ben. I nogle tilfælde har søgningen efter kroppe, der kunne presse de atletiske præstationer fremad, resulteret i en introduktion af befolkninger, der tidligere overhovedet ikke konkurrerede, som f.eks. kenyanske langdistance-løbere. Vi tænker på kenyanere som værende fantastiske marathon-løbere. Kenyanere tænker på Kalenjin-stammen som værende fantastiske marathon-løbere. Kalenjin-stammen udgør kun 12 procent af den kenyanske befolkning, men udgør langt hovedparten af elite-løbere. Og de har i gennemsnit en særlig unik fysiologi: ben der er meget lange og meget tynde ved deres ekstremitet og dette skyldes at de stammer fra en sydlig breddegrad i et meget varmt og tørt klima og en evolutionær tilpasning til dette er meget lange lemmer
11:18
og meget tynde hvor de er tyndest af hensyn til afkøling. Det er den samme grund til, at en radiator indeholder lange spiraler, for at øge overfladearealet i forhold til styrken til at udlede varme og fordi benet er som et pendul vil det være mere energi-besparende, jo længere og tyndere det er i dets ekstremitet. Fort at sætte Kalenjin-løberes succes i perspektiv, så overvej at 17 amerikanske mænd gennem historien har løbet et marathon på under to timer og ti minutter. Det er et fire-minutter-og-58-sekunder-per-mile tempo. 32 mænd fra Kalenjin gjorde dette sidste oktober. (Latter) Dette er fra en befolkningsgruppe på samme størrelse som byen Atlanta. Men stadigvæk kan selv skiftende teknologi og den skiftende genmasse i sporten ikke redegøre for alle de ændringer i præstationerne. Atleter har en anden tankegang i forhold til tidligere. Har i nogensinde set en film, hvor en person får et elektrisk stød og bliver kastet gennem rummet? Der er ingen eksplosion der. Det der sker, når dette forekommer er, at den elektriske impuls forårsager, at alle muskelfibrene spjætter på en gang og de kaster sig selv gennem rummet.
12:19
De hopper basalt set. Det er den kraft, der er indeholdt i den menneskelige krop. Men normalt har vi slet ikke adgang til al den kraft. Vores hjerne sætter en begrænsning på, der forhindrer os i at have adgang til alle vores fysiske ressourcer, fordi vi ellers muligvis ville skade os selv ved at ødelægge sener eller ledbånd. Men jo mere vi lærer om hvordan kroppens begrænsning fungerer, jo mere vi lærer om hvordan vi kan skubbe til den bare en smule, i visse tilfælde ved at overbevise hjernen om, at kroppen ikke vil komme i livsfare ved at presse os yderligere. Udholdenheds og ekstrem-udholdenheds sportsgrene er et glimrende eksempel. Ekstrem-udholdenhed blev engang opfattet som værende skadeligt for den menneskelige sundhed, men nu har vi indset, at vi alle har disse træk, der er perfekte for ekstrem-udholdenhed: ingen pels og en overflod af svedkirtler, der holder os afkølede mens vi løber; snævre taljer og lange ben i forhold til vores krop store overfladearealer på led til stødabsorbering Vi har en krumning i foden der fungerer som en fjeder, korte tæer, der er bedre til at sætte af på end til at hænge fast i grene fra træerne og når vi løber, kan vi dreje vores overkrop og skuldre sådan her, mens vi kigger lige frem.
13:20
Vores primat-fætre kan ikke gøre det. De er nødt til at løbe sådan her. Og vi har store bagdelsmuskler der holder os oprejst mens vi løber. Har i nogensinde set en abes bagdel? De har ingen baller, fordi de ikke løber oprejst. Og eftersom atleter har indset, at vi er perfekt byggede til ekstrem-udholdenhed har de taget imod udfordringer, der ville have været utænkelige før i tiden, atleter som den spanske udholdenhedsløber Killian Jornet. Her er Kilian løbende op ad Matterhorn. (Latter) Med en trøje bundet rundt om livet. Det er så stejlt, så han ikke engang kan løbe der. Han trækker sig op ad et reb. Det er en lodret opstigning på mere end 2400 meter, og Killian løb op og ned på mindre end tre timer. Fantastisk. Og selvom han har talent for det, er Killian ikke nogen fysiologisk freak. Efter han har udført dette, vil andre atleter gøre ham det efter, ligesom andre fulgte efter Sir Roger Bannister, da han løb en mile på under fire minutter. Skiftende teknologi, skiftende gener og en skiftende tankegang. Innovation i sport,
14:21
hvad enten det er nye løbeunderlag eller nye svømmeteknikker, demokratiseringen af sport spredningen til nye typer af kroppe og til andre befolkningsgrupper rundt om i verden, og fantasien i sport, en forståelse for hvad den menneskelige krop i virkeligheden er i stand til, har medvirket til at gøre atleter stærkere, hurtigere, modigere og bedre end nogensinde. Mange tak (Klapsalver)

DOWNLOAD SUBTITLES: